mandag den 8. oktober 2012

Doubt

Jeg er sådan i tvivl om, men skal jeg gøre det?
Jeg synes jo, at det er pænt til andre - men er det til mig?
Jeg er træt af det gamle, men er jeg klar på det nye?
Jeg tror, at det ville have godt af det, men tør jeg?
Jeg tror, at det ville se mere naturligt ud, men er det mig?
Jeg har altid set sådan ud, men ville lidt forandring fryde?














Kender I disse spørgsmål? Alle disse og mange flere sidder jeg med lige nu!

Som I ved, hvis I har fulgt med på bloggen her gennem weekenden, så har jeg været til frisøren her i lørdags. Jeg fik, som jeg plejer, bare lavet striber. For et par måneder siden, fik jeg hele mit hår afbleget. Jeg har denne gang, som sagt, kun valgt striber.

Men...så skete det..

Jeg var til makeup-/hårhygge, og jeg blev pivhamrende forelsket i underviserens hårfarve.
Jeg har mange gange synes, at nogle hårfarver var pæne, men jeg har aldrig selv overvejet dem - slet ikke. Men denne gang er det altså noget andet - jeg overvejer virkelig på livet løs! :-) Jeg synes godt nok, at det er en svær beslutning.

Jeg har altid haft lyst hår - og jeg har med årene blot gjort det mere lyst vha. afblegning. Og nu synes jeg faktisk snart, at toppen er nået - det er meget lyst nu. Nogle vil kalde det hvidt. Men jeg ved snart ikke. Jeg kan ikke selv se det? Måske er det ligesom med f.eks. solarie. Jeg tog meget sol engang, og folk sagde til mig, at jeg var meget meget brun, og at jeg skulle stoppe, for ellers ville det ikke være pænt mere. Men i mine egne øjne var jeg bare bleg. Jeg kunne ikke selv se, hvor brun jeg var. Måske er det sådan med mit hår lige nu? Jeg ved det jo af gode grunde ikke. Men folk kalder det hvidt. Hmm..
Jeg synes ærligt, at jeg er ved at være for gammel til at rende rundt og ligne en afbleget dulle - ja, jeg er kun 19. Men alligevel!! ;-) Det er piger på 15, der render rundt og afbleger deres hår til det næsten ikke kan sidde fast mere - det skal ikke være mig. Jeg kan jo mærke, hvor meget afblegningen slider på mit hår. Man siger jo, at forandring fryder - men jeg tør ikke! Tænk hvis jeg fortryder?!
Det har jeg gjort én gang før - jeg skulle i al hast have mørkt hår, fordi jeg synes, at det var meget sjovt, og at det skulle prøves. Min mor og jeg tog ned i Matas og spurgte, om de bare havde en skyllefarve, som selv ville gå ud efter et par hårvaske - det havde de. Så jeg gik hjem og farvede alt mit hår, og det var flot brunt. Efter et par dage, var det stadig ikke vasket ud - og det var begyndt at blive grønt. Jeg var døden nær. Jeg skyndte mig så ned til min frisør, der forklarede mig, at jeg ikke skulle regne med, at det kom ud i nærmeste fremtid, fordi jeg var så lyshåret inden tog mit hår ekstra godt imod. SHIT var min første tanke, og det kunne ikke gå hurtigt nok, før jeg skulle have gang i afblegningen af mit stakkels hår. Efter et par gange med striber, var det meget tæt på at falde af - selv min frisør var nervøs. Det overlevede dog! OG vi er stadig sammen. ;-) Hæhæ.

Jeg (og slet ikke mit hår) skal bare aldrig igennem sådan en tur igen! Så hvis jeg skal farve mit hår, skal jeg være 110% sikker på, at det er det, som jeg vil.

Jeg elsker denne hårfarve!
Jeg kan godt lide, at den næsten hår i ét med huden!
Cooooool - men er det mig?? Hm....

Jeg er i tvivl, venner!           Hvad synes I???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar