fredag den 5. oktober 2012

Weekend

Hej, bloggen. :-)

Så blev det igen fredag, hvilket er ensbetydende med weekend - men...for mig er det dog blot ensbetydende med én fridag. Jeg er nemlig den heldige indehaver af en søndag bestående af arbejde fra 07.30 - 16.00. Bumbum. Hvad gør man dog ikke for penge? ;-)

I dag har jeg også været på arbejde, men jeg havde dog tidligt fri. Jeg tog så ned i Holbæk, hvor jeg  skulle bytte nogle gummistøvler, og så snakkede jeg lige lidt med min søde veninde. Da jeg kom hjem faldt jeg i søvn og sov ca. 2 timer - jeg er altid så træt om fredagen. Jeg tror, at det er psykisk, at man har indstillet sig på, at det er weekend, og så er man bare bombet. Nå - ellers har jeg bare set Vild Med Dans og hygget med min mama. Nu her sidder jeg og kigger på eventuelle hårfarver, som jeg måske kunne tænke mig.. Hmm. Det er nu svært.

Imorgen starter jeg dagen med en tur hos frisøren - jeg er simpelthen så meget i tvivl om, hvad jeg skal have lavet. Jeg har tidligere lavet et indlæg, hvor jeg skriver, hvor meget jeg godt kan lide det her grålige hår - og jeg elsker det stadig. De sidste par gange hos frisøren har jeg arbejdet på, at jeg skulle have lysere hår - men årh. Jeg synes lidt, at jeg sidder fast i det samme kedelige look hver gang. Hm..
Jeg har siddet og googlet både Christiane Schaumburg-Müller, Mascha Vang & Rikke Gøransson. Jeg har fundet nogle forskellige billeder, som jeg faktisk godt kan lide, så nu må vi se, hvad det bliver til. Bumbum. Det forbliver i hvert fald lyst - dét er sikkert!
Når jeg har været til frisøren skal jeg nok lige et hurtigt smut hjem, inden turen går videre til hår-/makeuphyggedag hos en vi kender. Hun har samlet 10 piger, og så kommer der en, som styler os. Det bliver jo spændende at se, hvad hun gør ved en. ;-)
Når jeg er færdig der, skal jeg videre til Café Millers i Holbæk, hvor jeg skal spise aftensmad med mine 3 søde veninder, inden vi skal videre til klassefest med vores gymnasieklasse. Det bliver ret sjovt, at se dem alle igen, da jeg ikke har set mange af dem siden vi gik ud i sommer. :-) Meget afslapning bliver det ikke til, og ergo heller ikke meget "weekendfølelse" til mig.

Søndag skal jeg tidligt op og på arbejde. Så jeg er nok godt træt hele den kommende uge. :-) Puha. Men jeg har jo selv valgt, at jeg gerne ville arbejde nu på søndag, så må jeg jo bare tage det sure med det søde og gøre det!

See ya. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar